De primitive reflekser

Udgivet den 26. august 2025

Skrevet af Ravaxo

Hvad er primitive reflekser og hvorfor har vi dem?

PR ligger på hjernestamme niveau, som befinder sig på nederst i hjernen – nede i det neurologiske fundament. De udvikles på fosterstadiet i mors mave og hjælper os både inde i maven og udenfor maven med overlevelsen i den spæde start. Jordemoderen undersøger blandt andet primitive reflekser efter fødslen. Nogle af reflekserne, kender de fleste forældre til såsom sutte- og griberefleksen, som sikrer spædbarnets overlevelse i fht mad. En refleks, skal gerne være integreret inden vi bliver født. De fleste bliver integreret i løbet af det 1. leveår og efter 4 års alderen er de alle integreret.

Hvordan bliver de integreret?

I løbet af det spæde barns udvikling, vil reklekserne integreres men det kræver at barnet kommer igennem de forskellige udviklingstrins, såsom mavetid, tril, kryb, kravl osv. Barnet skal også stimuleres på de primære sanser, for at reflekserne går i dvale. PR går over og bliver til posturalereflekser, som sikrer at vi automatisk holder os oprejst og ikke falder. Når dette skift sker, begynder de højere centre i hjernen at tage over. PR kan godt være gået i dvale og pludselig blive aktive igen pga af traumatiske oplevelser elle ulykker. Der er intet forældrene har gjort forkert eller på nogen måde kunne have forudset.

Hvorfor tester vi reflekserne?

Ved at teste reflekserne, får vi en masse nyttig viden om, hvor barnet er i sin udvikling og om der er huller i det neurologiske fundament. De første fire leveår er derfor utrolig vigtige for modningen af barnets nevesystem. Er der huller i barnets neurologiske fundament, kan det give udfordringer når højere kognitive funktioner skal udvikles blandt andet adfærds- og indlæringsvanskeligheder hos skolebørn.

Jeg kigger dog på hele barnet når I kommer hos mig og hvordan udviklingen har været fra fødsel (sædefødsel, stjernekigger, kejsersnit osv) og indtil nu. Har barnet haft en svært start på livet (sygdom, kolik, låsninger, ulykker, fald osv), så påvirker det ofte den spæde udvikling og dermed fundamentet. Da nervebaner kommer fra hjernen, ned gennem rygsøjlen og ud til resten af kroppen, er det også vigtigt at kigge på bevægeligheden i hele rygsøjlen, da det også kan påvirke kroppens bevægelsesfrihed og nervesystemet.

Undersøgelse og behandling:

Når I har bestilt tid via online booking og første gang I kommer i klinikken, starter vi altid ud med at tale om barnets ressourcer, vanskeligheder og barnets udvikling fra helt spæd. Derefter undersøger jeg barnet for aktive primitive reflekser og de primære sanser. Er der mistanke om nedsat bevægelighed undersøges det også her ellers tager vi det i løbet af processen. I får øvelser med hjem, da det er jer der skal gøre den største del af arbejdet og jeg vil prøve at tilrettelægge mængden af træning efter jeres overskud i familien. Det skal jo være realistisk ellers bliver det ikke gjort. På denne måde vil behandlingen for karaniosakral terapi for børn, blive tilpasset præcist til dit barns behov.

Vi aftaler altid en ny opfølgningstid inden I går, så vi har styr på hvornår vi ses igen. Opstår der problemer ellers spørgsmål undervejs, så er jeg kun en email eller opkald væk, klar til at hjælpe og støtte jer. I skal dog være indstillet på, at det er jer der skal lave arbejdet sammen med barnet selvfølgelig og måske har du måske også nogle aktive reflekser selv, der kan arbejdes med.

En aktiv Fear paralysis refleks (FPR)

• Baby har svært ved at lukke af, og har en meget intenst stirrende blik
• Er ofte i frys tilstand og bryder sig ikke om mange mennesker eller fremmede
• Reagere kraftigt når andre tager det op
• Vil helst kravle ind i mors tørklæde eller tøj
• Barnet er meget hypersensitiv for lyd, lys, lugt og smag – Kan virke meget kræsen eller småtspisende
• Barnet bryder sig ikke om situation eller miljøskift –
• Virker nervøs og bange, for nye ting
• Svær separationsangst – vil ikke passes eller svært ved børnehave

En aktiv MORO refleks: Barnet er i en tilstand af flygt eller kæmp

• Barnet er ængstelig og usikker i mange sammenhæng.
• Nedsat impulskontrol
• Kan ikke lide forandringer eller overraskelser.
• Forsinket motorisk (fordi barnet er usikker)
• Lys- og lyd sensitiv
• Svært ved at blokerer baggrundslyd
• Svært ved at holde fokus og opmærksomhed.
• Nedsat balance (problemer med det indre ører)
• Nedsat koordination
• Sensitiv vedr. mad
• Udtrættes hurtigt
• Nedsat evne til at sanse integrere
• Svært ved at slappe af

Aktiv Spinal Galant Refleks

• Kropslig uro, myrer i bukserne
• Har svært ved at sidde på en stol.
• Konstant i bevægelse
• Rører og nulre ved alting
• Nedsat fokus, opmærksomhed og koncentration.
• Sengevæder efter 5 års alderen.
• Hypersensitiv ved berøring.
• ADHD tegn
• Har svært ved at lytte og forstå verbale instruktioner.

Aktiv TLR refleks

• Nedsat balance
• Nedsat hovedkontrol, dårlig holdning
• Nedsat koordination
• Lav muskeltonus
• Stive bevægelser (høj muskeltonus)
• Tågænger
• Sidder i W
• Visuel usikkerhed (perception/ følge noget med øjnene)
• Nedsat øje-håndkoordination
• Nedsat bearbejdning af auditive sanseindtryk.
• Glemsom og desorganiseret
• Nedsat rumlig perception

Aktiv STNR refleks

• Dårlig holdning (svært at sidde på en stol)
• Nedsat balance, virker klodset.
• Nedsat koordination
• Ligger med overkroppen over bordet.
• Sidder i W
• Ufrivillige arme og ben bevægelser
• Nedsat afstandsbedømmelse
• Svært ved at følge noget med øjnene
• ADD eller ADHD tegn
• Indlæringsproblemer

Aktiv ATNR refleks

• Problemer med at krydse sin midterlinje.
• Barnet har ikke udviklet en dominant hånd, fod, øjne eller ører.
• Nedsat øje-håndkoordination.
• Nedsat balance
• Nedsat visuelle færdigheder (krydse over midterlinjen, skifte fra at fokusere fra nær til fjern samt modsat)
• Nedsat skrivefærdigheder (grundet nedsat finmotorik)
• Indlæringsproblemer
• Vender bogstaver samt tal omvendt.
• Har problemer med at få tanker ned på papiret.